Havtur fra Onsevig

 

   

 Reglement

Karlstrup Sø

 

FORMÅL.

Disse regler har til formål:

·                At sikre ro og orden ved Karlstrup sø.

·                At værne om dyre og planteliv på arealet.

·                At sikre den bedste og mest hensigtsmæssige brug af sø og arealer som fritidsområde.

REGLER FOR FISKERI.

1.

Fiskeri i Karlstrup sø er kun tilladt for medlemmer af Solrød Sportsfiskerklub, Regnbuen med gyldigt medlemskort, samt gyldigt, korrekt udfyldt dag- eller gæstekort, der ALLE skal bæres synligt på tøjet under fiskeriet, og alle har pligt til at få disse kontrolleret på begæring.

2.

Fiskeri er kun tilladt fra 1 time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.(Bestyrelsen kan ved meddelelse i klubbladet tillade medlemmer natfiskeri i en given periode.)

3.

Der må i søen kun fiskes med flue, let spin og bobleflåd, een ophængerflue er tilladt.(Alt spinnegrej kun op til max 15 gr.). Al anden form for fiskeri er forbudt.

Alle agn der indeholder duftstoffer, alle former for Orm, Power Bait, duftstoffer, majs, rejer, sildestykker eller anden naturlig agn er strengtforbudt og vil medføre øjeblikkelig eksklusion af klubben. (Som eksempel på kunstagn, der indeholder duftstoffer og derfor ikke må anvendes kan nævnes jig-haler  (gummidyr) af mærket Power Bait).

4.

Fiskeri fra båd, flåde eller lignende er strengt forbudt, ligesom etablering af fast standplads er forbudt. Decideret vadefiskeri er forbudt. (Det tillades dog at stå i f. eks. gummistøvler umiddelbart i vandkanten, f. eks. nedenfor skrænterne.)

5.

Det er kun tilladt at genudsætte ubeskadigede fisk, når disse er i absolut levedygtig stand. Levende ørreder må IKKE opbevares i net eller lignende.

6.

Der må max. hjemtages 2 stk. fisk pr. fiskedag pr. fisker. og max. 10 stk. i alt pr. kalendermåned. Er et af disse kriterier opnået, skal fiskeriet umiddelbart ophøre. Hver fisker må kun anvende een stang til fiskeriet pr. person. Monterede, ikke anvendte stænger må stå ubenyttede klar til brug.

 

7.

Dagkortfiskere skal ved fiskeriets ophør aflevere det udfyldte dagkort i postkassen ved indgangen til søen nedenfor trappen placeret ved de høje popler på sydsiden af søen. Ellers gælder for disse samme regler som for medlemmer.

Medlemmer skal een gang årligt aflevere fangstrapport over hjemtagne fisk. Dettte gælder også hvis man ikke har hjemtaget nogen fisk. Fangstrapporten skal være læseligt udfyldt navn og medlemsnummer, samlet antal hjemtagne fisk og samlet antal hjemtagne kilo skal være sammentalt, og anført i de dertil indrettede rubrikker på fangstrapporten, også selv om ingen fisk er hjemtaget.

Fangstrapporten kan også sendes elektronisk blot denne omhandler de ønskede oplysninger(medlemsnummer.navn, antal fisk samt vægt i alt)

Indsendelse af fangstrapport skal ske direkte til den ansvarlige i bestyrelsensenest den 15. september.  Ved manglende indsendelse opkræves gebyr kr. 100,00 der da skal være indbetalt senest samtidig med kontingentet for det følgende år. Indgår beløbet ikke som ovenfor angivet, vil medlemmet blive ekskluderet, som vedtaget på generalforsamlingen 1994.

8.

KREBS er fredet hele året. Bestyrelsen kan ved offentliggørelse i klubbladet give dispension herfor.

Isfiskeri er strengt forbudt.

9.

FREDNING: Søen er fredet i 1 uge før premieren første søndag i maj kl 07.00, og i 1 uge før klubmesterskabet til klubmesterskabet første søndag i september kl. 07.00.

Ifølge vores kontrakt med skovstyrelsen har publikum ret til at købe dagkort til ALLE dage udenfor fredningsperioderne hvor medlemmerne må fiske. Max. 10 stk. dagkort pr. dag. Der er særlige priser til premieren og klubmesterskabet

Samme regler gælder for gæstekort med undtagelse af premieredagen og klubmester­skabet, hvor gæstekort ikke kan anvendes.

Kun medlemmer  af klubben kan deltage i klubbens konkurencer.

ORDENSREGLEER.

1.

Al færdsel og fiskeri ved søen sker på eget ansvar.

2.

Ophold og færdsel ved søen, skal ske under størst mulig hensyntagen til bevoksninger af enhver art, dyreliv og planter. Særligt hensyn skal tages til fugles redepladser, æg og afkom. Den lille ø på vestsiden er ubetinget fredet og må ikke betrædes.

3.

Det påhviler alle medlemmer at sætte sig ind i skovstyrelsen regler ved opslagene ved søen, og ubetinget efterleve disse.

4.

Tilsidesættelse af de i reglementet givne bestemmelser, kan  medføre eksklusion af klubben.

5.

Henstillinger, anvisninger og påbud givet af klubbens kontrollører skal ubetinget og straks efterkommes. Dag og  gæstekortfiskere er forpligtiget til på samme vis at følge klubbens love og regler. I modsat fald er kontrolløren berettiget til omgående at bortvise pågældende.

Klubben har 250 medlemmer og har fiskeretten i Karlstrup Kalkgrav.  

 

Hos Q8 på Motelvej 1

2690 Karlslunde kan du købe dagkort til Karlstrup Sø.

 

Fiskeri uden gyldigt dagkort er ulovligt og meldes til politiet.            

 

 

 

 

YourCompany.Com © 2003 • Privacy Policy • Terms Of Use